OK-mærket

Det gode arbejdsliv
med en tryg barsel

Får jeg løn under barsel?

Svar:

Ja, overenskomsterne sikrer dig ret til at gå på barsel med løn, så du kan være sammen med dit barn. Husk at snakke med din fagforening om dine rettigheder i god tid. Hvis ikke du er overenskomstdækket, er du måske kun sikret barselsdagpenge.

Skal mine kolleger løbe stærkere, når jeg er på barsel?

Svar:

Nej, dine kolleger behøver ikke at løbe stærkere. Din arbejdsgiver får nemlig en kompensation, når du går på barsel, så de kan finde en anden til at passe dit job.

Mister min arbejdsgiver penge, hvis jeg tager barsel?

Svar:

Nej, det eneste din arbejdsgiver mister i en periode er en god medarbejder. Imens du er på barsel, får din arbejdsgiver økonomisk kompensation. Så har de også ro i maven.

Skal jeg have dårlig samvittighed over at gå på barsel?

Svar:

Nej, men det er en naturlig følelse at have. Tal med din tillidsrepræsentant eller din fagforening, hvis du er usikker på, hvordan du skal sige til din chef, at du skal have et barn og skal på barsel.

Hvilke rettigheder har jeg på barsel?

Svar:

Er du medlem af en fagforening med overenskomst, kender de dine rettigheder under barsel, fordi de har forhandlet med din arbejdsgiver. Det er for eksempel overenskomsten, der sikrer dig fuld løn under hele eller en del af din barsel. Derfor kan du altid tale med din fagforening, hvis du ønsker råd og vejledning eller er i tvivl om noget.

Søren

Barsel er til for at blive brugt

Søren Grøn er på barsel med sin datter Josefine og har skiftet jobbet ud med bleer, gyngeture og middagslure. Han er glad for at mænd nu også skal på barsel.

Nogle vil måske se det som en slags tvang, men jeg synes tværtimod, det har været en gave at gå hjemme med mit barn i tre måneder.

De nye regler for barsel betyder, at en far har 11 ugers barsel, som derfor ikke kan overføres og bruges af moren. De uger er øremærket til far og barn.

Det er en god idé, at have styr på reglerne om barsel, inden du skal tale barsel med din chef

Et godt råd, jeg vil give til andre, er at have styr på rettighederne, inden man skal ind og snakke med chefen.

Søren Grøn

5 hurtige om barsel

Hvem har barsel efter fødsel?

Begge forældre har to uges barsel efter fødslen. Mor holder to uger, men den anden forælder kan aftale med arbejdsgiver at holde de to ugers barsel fleksibelt inden for de første 10 uger efter fødslen. 

Hvem har barsel efter de første to uger?

Efter de første to uger har den fødende otte ugers barsel, der skal holdes med det samme. Hvis moren ønsker at overdrage disse uger til den anden forælder, gælder særlige regler.

Hvad med resten af barslen?

Efter de første 10 uger efter fødslen har begge forældre 9 ugers barsel, som ikke kan overføres til den anden forælder. De ni uger er såkaldt øremærket til hver forælder og skal bruges inden for barnets første år.

Får jeg løn, når jeg er på barsel?

Det kommer an på din overenskomst. Men langt de fleste overenskomster har barsel med fuld løn under hele eller noget af din barsel. Huske at tjekke med din fagforening eller spørge din tillidsrepræsentant, når du skal planlægge barsel.

Kan jeg få barselsdagpenge?

Hvis ikke du er dækket af overenskomst og får løn under barsel, kan du få barselsdagpenge. Forskellen på løn og barselsdagpenge kan dog være ret stor, så det er godt at have styr på i god tid.

Det gode arbejdsliv med den rigtige fagforening

Dit arbejdsliv er fuld af udfordringer og muligheder. Med den rigtige fagforening kan du bedre skabe dig et godt arbejdsliv, hvor du trives og udvikler dig. For de forhandler din overenskomst og kender dit fag. De sørger for, at du får en ordentlig løn og har gode arbejdsvilkår. De har styr på barsel, ferie, pension og efteruddannelse. Og kan hjælpe dig videre i din karriere.